...

Om Tyndplade Gruppen

Tyndplade Gruppen blev stiftet i 1979 primært med det formål at udbrede kendskabet til og fremme anvendelsen af tyndplader inden for relevante områder i byggeindustrien. (se alle formål) 

Gruppen er baseret på et interessefællesskab blandt landets førende firmaer inden for branchen af tyndplader og –profiler i stål og aluminium til byggeindustrien.

Fordele

Tyndpladegruppens medlemmer har kompetent viden inden for området og er i stand til at levere de rigtige løsninger, så der er mange fordele ved et medlemskab. Du kan bl.a.:

  • Deltage i arrangementer med øvrige i branchen
  • Deltage i kurser med medlemsrabat
  • Få markedsført dit navn
  • Få støtte i konkurrencen om Tyndpladeprisen
  • Spare 50% ved køb af avanceret beregningsprogram til dimensionering (= ca. 50.000 kr.)
  • Udveksle erfaring med andre i branchen

Samarbejde styrker

Ved fælles indsats får vi udbredt kendskabet til de mange fordele, der er ved at anvende tyndpladekonstruktioner, bl.a. gennem

  • Samarbejde via erfaringsudveksling mellem medlemsvirksomhederne
  • Højnelse af det generelle kvalitetsniveau for anvendelsen af tyndplader
  • Forskning og udvikling i ny tyndpladeteknik
  • Informationsvirksomhed
  • Deltagelse i nationale og internationale standardiserings- og normorganisationer.

Vi har opnået gode resultater

Tyndpladegruppen arbejder på at gøre sin indflydelse gældende ved at deltage i aktiviteter og udvalg, så vi kan påvirke og sikre den rette anvendelse af tyndplader i byggeriet. Gruppen, som er medlem af Dansk Stålinstitut, har siden etableringen i 1979 opnået en række gode resultater, f.eks.:

  • Etablering af tyndpladegruppens arkitekturpris
  • MK-godkendelse af gruppens brandkamserstatning
  • Fælles datagrundlag til beregning af tyndplade-, C- og Z-profiler
  • Projekter til databeregning af tyndpladekonstruktioner
  • TPG’s beregningsprogram af tyndpladekonstruktioner
Seraphinite AcceleratorBannerText_Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.