Center for Sundhed
Center for Sundhed ligger på kanten af De Gamles By på Nørrebro. Bygningens form er inspireret af områdets gavlmotiver og saddeltage, men skaber samtidig en nutidig kontrast til det eksisterende. Sortbrune metalplader på både tag og facade omfavner og beskytter de indvendige rum mod gaden. Den buede form og faste facadetakt leder naturligt forbipasserende ind i De Gamles By via en ny plads og passage. I stueetagen er facaden åben med store glaspartier, som skaber kontakt til den lille forplads. Taget folder sig fra Møllegade, som en hud hen over tagrykken, og lander i et beskyttende udhæng over glasfacaden og bygningens hovedindgang til havesiden. Bygningens ydre består af brune, anodiserede aluminiumsplader, der danner en sammenhængende facade- og tagflade. I tagfacaden er tilmeld integreret 164m2 solceller. Bygningens indvendige rammekonstruktion kan aflæses i den udvendige facadetakt og de dybe lameller, der fortsætter ned til gadeplanet. Lamellerne indrammer de store vinduespartier, fungerer som solafskær