...

Cases – Tyndplader af aluminium

Aluminium er nemt at bearbejde, har stor holdbarhed og styrke. Dette kombineret med forholdsvis lav massefylde gør aluminium særdeles velegnet til beklædning på bygninger. Tyndplader af aluminium kan leveres i alle tænkelige og ønskelige farver og er tit et foretrukket valg for arkitekten.

 

Fremstilling af aluminium
Aluminium indgår som grundstof i en lang række forskellige mineraler og findes overalt. Fremstilling af det rene aluminium sker ud fra aluminiumsmalm kaldet bauxit. Bauxit findes i jordoverflader i store mængder mange forskellige steder i verden. Fremstilling af aluminium er dels kemisk ved opvarmning hvorved der dannes aluminiumsoxid Al2O3. Den videre behandling er via elektrolyse hvorved den stort set rene aluminium dannes. I elektrolysen reagerer kulstof med aluminiumsoxid og der dannes CO2, som biprodukt. Det færdige aluminium får øget sin styrke og egenskaber ved at tilføre udvalgte additiver til smelten. Smelten støbes i blokke, som kan viderebearbejdes. For fremstilling af tyndplader sker viderebearbejdningen først som varmvalsning og senere som koldvalsning til den ønskede tykkelse opnås. Aluminium bruges også til det utroligt tynde stanniol, som vi alle anvender i husholdningen.

 

Recycling
Behovet for aluminium er til stadighed stigende. Det er derfor stadigvæk nødvendigt at fremstille nyt aluminium både ud fra genanvendt aluminium og aluminiumsmalm. Såfremt aluminium genanvendes til fremstilling af nyt aluminium, kan energien hertil reduceres med 95% sammenlignet med aluminium fremstille fra aluminiumsmalm. Det er derfor oplagt at genanvende aluminium i størst muligt omfang. Overalt i verden indsamles brugt aluminium for at blive smeltet om til nyt aluminium. Aluminiums materielle egenskaber bevares ved omsmeltning.

Seraphinite AcceleratorBannerText_Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.