Cases – Tyndplader af stål
Tyndplader af stål er det oftest anvendte materiale. Stålets unikke egenskaber gør det særdeles velegnet som tyndplade til både facade, tag og dækadskillelser. Indimellem ses tyndpladen også anvendt som indvendig væg- og loftsbeklædning. Stål er det mest genanvendte materiale i verden. Stål kan genanvendes uden det går udover materialets egenskaber.
Fremstilling af stål
Jorden er en jernplanet. Over en tredjedel af jorden består af jern. Jern forgår ikke selvom det anvendes til f.eks. tyndplader. Jern findes i jordoverfladen som jernmalm. Når stål fremstilles ud fra jernmalm, sker det typisk i højovne under høj temperatur. Under processen fjernes ilt fra jernoxider, Fe2O3, og tilbage er et renere materiale. Med under 2 % kulstofindhold kaldes blandingen for stål. Kulstoffet stammer fra det kul og koks, der bruges til opvarmning af højovnen samtidig med at det går i forbindelse med ilten i jernoxiderne. Kulstof og ilt danner CO2. Et moderne europæisk stålværk danner ved stålfremstillingen mindre CO2 end et mere utidssvarende kinesisk stålværk. De nøjagtige tal findes i EPD’en for det enkelte stålværk.
Stålkredsløbet
Ved at genanvende gamle tyndplader og andre produkter af stål bliver stålet smeltet til nyt stål uden tilførsel af kul eller koks. Dette sker i en elektrisk ovn kaldet i en proces kaldet Electric Arc Furnace, EAF. Her tilføres skrot, som jo altså bare er stål, der har udtjent sit formål og dermed ikke mere anvendes. I EAF- processen opvarmes skrot til det smelter og bliver flydende. Smelten bruges til at støbe et mellemprodukt, der senere kan valses til et anvendeligt produkt som f.eks. tyndplader og stålbjælker.
Og hvorfor så ikke bare altid anvende tyndplader af stål baseret på skrot? Det kan man også. Man skal så huske at kræve det af sin stålleverandør. Udfordringen for stålbranchen er dog, at der ikke er skrot nok til rådighed. Mængden af skrot til rådighed på verdensplan kan nemlig kun dække omkring 40 % af den stål, der bruges.
Kurven viser mængden af skrot til rådighed frem til 2018 og prognose for mængden af skrot til rådighed frem til 2050. Med et samlet stålforbrug i dag på 1800 Mt er der ikke tilstrækkelig med skrot. Der vil derfor fortsat være behov for at fremstille stål ud fra jernmalm. Uanset om stålet er fremstillet ud fra jernmalm eller skrot indgår det nu i stålkredsløbet og er klar til at blive genanvendt.
Stålbranchen verden over laver store investeringer i at forbedre produktionen, så den bliver mere og mere miljøvenlig. Håndtering af skrot er i vores del er verdenen har været sat i system i adskillige år. Dette sker nu overalt i verden med mere stålskrot til rådighed og mindre CO2 udledning til følge.
En nylig udviklet proces til fremstilling af stål er at trække ilten ud af jernmalmen med naturgas fremfor kul og koks. Det sker ved en meget lavere temperatur og ved en væsentlig reduceret udledning af CO2 i forhold til højovnene. Den endelige smeltning kan nu ske i en elektrisk ovn, EAF, sammen med stålskrot.
Lidt længere ude i fremtiden er håbet at fremstille stål helt uden fossile materialer. Fremfor naturgas skal der nemlig anvendes brint til at trække ilten ud. I denne proces går ilten sammen med brint og danner vand, H2O. Ligesom før laves den færdige smelte i en elektrisk ovn, EAF, eventuelt sammen med stålskrot. Den svenske stålproducent SSAB forventer at være klar med de første fossilfri fremstillede mængder af stål i 2026.
