2025

Tyndpladeprisen 2025

Blandt de nominerede findes en vinder i hver kategori samt en overordnet vinder af Tyndpladeprisen.

Desuden uddeles en publikumspris.

Kultur | 2024

Dansehallerne

Kedelhuset er oprindeligt tegnet af arkitekt Carl Harild og opført i perioden 1925-1928 og anses som et af samtidens stærkeste eksempler på funktionel industriarkitektur. Bygningen er opført til produktion af varmt vand til energiforsyning og ølproduktion Den fredede bygning bestod primært af den store Kedelhal på 1.sal, hvor de enorme kedler var placeret og en stueetage, hvor der tappedes vand og slagger fra de kulfyrede anlæg. Mikkelsen Arkitekter har forestået transformationen af Kedelhuset til Dansehallernes nye nationale center for samtidsdans og koreografi. Vores transformationsstrategi har været, at respektere og iscenesætte de eksisterende bevaringsværdier og hvor nye tilføjelser går i dialog med de historiske rammer så nyt og gammelt gensidigt forstærker hinanden. Stueetagen er disponeret med dansestudier, omklædningsrum, værksteder mv. omkring en centralt beliggende foyer og bar. Nye tilføjelser er udformet som nyfortolkninger af bygningens oprindelige elementer. Den nye store boks i Kedelhallen, der rummer en black- box scene, back-stage, foyer mv., er udformet industrielt med reference til fortidens industrikedler. Boksen er beklædt med industrielle perforerede sinusplader i rå aluminium med bagvedliggende akustiske absorbenter eller glaspartier. På den måde varierer boksens transparens, der tilsammen med oplukkelige partier understøtter det maskinelle udtryk. Bølgeformen henter inspiration i teaterverdenens scenetæppe og taler formmæssigt sammen med de høje draperede gardiner som på én gang kan mørklægge de store facadevinduer og samtidig indgår i den akustiske regulering af hallen. Foyerområdet kan via store lydisolerende pinolhængte døre åbnes op mod den store multifunktionelle Kedelhal. Boksens front mod salen rummer en tilskuer teleskoptribune, der via store foldedøre kan skjules i en niche. Boksen kan således fremstå homogen og neutral i scenerummet. Trapper og en del inventar er udført i glødestål i samspil med de eksisterende service gangbroer i sort jern. Sceneteknikken i hallen er ophængt nogle genetablerede løbekranspor og følger således bygningens egen historiske logik.

Arkitekt | Mikkelsen Arkitekter

Bygherre | Bygningsfonden Kedelhuset

Ingeniør | Vita Ingeniører

Entreprenør | Julius Nielsen & Søn

636
Stemmer
1,123
Visninger
3 Months
Siden postet

Afslutter siden 72 days, 9 hours and 50 minutes