Tyndpladeprisen 2025
Tyndpladeprisen
Indsend projekt
Vigtigt info
For at deltage i konkurrencen skal projektet være opført i Danmark. Projektet skal være færdiggjort i perioden 1. september 2022 og frem til indstillingsfristen den 1. september 2025.
Præfabrikerede tyndplader skal indgå som den overvejende bestanddel i den del af bygningsarkitekturen, som ligger til grund for indstillingen.
I tvivl om hvilken kategori du skal vælge?
Se eksemplerne herunder.
Erhverv – f.eks. rådhus, kontor, station, landbrug, metrostation og hospital
Kultur – f.eks. museum, sportshal, stadion, attraktion, musikhus eller bibliotek
Boliger – f.eks. offentlige, højhus, private, etagebyggeri, alt til beboelse, almennyttige.
Brug for hjælp?
Spørgsmål til konkurrence kontakt:
Jørn Nielsen
tpg@tyndpladegruppen.dk
T: 66 13 08 88
Teknisk support kontakt:
Nordpaa
kontakt@nordpaa.dk
Bo: 26 29 56 54
Lars: 51 88 33 12
Vær opmærksom på, at upload af alle 6 billeder kan tage flere minutter. Vi anbefaler, at du har tålmodighed i processen.
Bemærk også, at hvert billede maksimalt må fylde 1 MB.
Erhverv | 2023
Herningsholm Landbrugsskole
Med sit enkle formsprog, varme trækonstruktioner og et markant tag i Areco-tyndplader står Herningsholm Landbrugsskole som en nutidig fortolkning af landbrugets bygningstradition. Skolen er et stærkt arkitektonisk pejlemærke, hvor materialer og udtryk går hånd i hånd. Herningsholm Landbrugsskole i Herning er Danmarks første nybyggede landbrugsskole i næsten 40 år. Skolen markerer et nyt kapitel i uddannelsen af fremtidens landmænd – et åbent læringsmiljø og samlingspunkt, der forbinder land og by. Bygningen er udviklet i tæt dialog med brugere og bygherre og rummer både fleksibilitet og identitet. De lyse rum understøtter læring og fællesskab, mens skolens åbne struktur gør den til et aktiv i lokalsamfundet. Formsproget er enkelt og robust med referencer til landbrugets bygningstraditioner. Trækonstruktioner og facader i træ giver varme og genkendelighed, mens præcise linjer tilfører et nutidigt udtryk. Det markante tag er udført i Areco-tyndplader. De lange pandeplader spænder let og præcist over bygningens volumen og giver en skarp arkitektonisk profil. Anvendelsen er innovativ, fordi pladerne her løftes fra deres klassiske brug i stalde og industribygninger til at fungere som identitetsskabende element i en moderne skole. De skaber samtidig en tydelig reference til landbrugets byggetradition i en raffineret, nutidig fortolkning. Endelig bidrager den lette og præcise tagløsning til projektets lave CO₂-aftryk ved at reducere materialeforbrug og sikre lang levetid. Med et klimaaftryk på blot 7 kg/m²/år viser Herningsholm Landbrugsskole, hvordan æstetik, funktion og innovation kan forenes i en arkitektur, hvor tyndpladen er et bærende element – teknisk, æstetisk og fortællende.
Arkitekt | RUM A/S
Bygherre | Herningsholm Erhvervsskole- og Gymnasier
Ingeniør | VITA Ingeniører
Entreprenør | LPH Byg