Tyndpladeprisen 2025
Tyndpladeprisen
Indsend projekt
Vigtigt info
For at deltage i konkurrencen skal projektet være opført i Danmark. Projektet skal være færdiggjort i perioden 1. september 2022 og frem til indstillingsfristen den 1. september 2025.
Præfabrikerede tyndplader skal indgå som den overvejende bestanddel i den del af bygningsarkitekturen, som ligger til grund for indstillingen.
I tvivl om hvilken kategori du skal vælge?
Se eksemplerne herunder.
Erhverv – f.eks. rådhus, kontor, station, landbrug, metrostation og hospital
Kultur – f.eks. museum, sportshal, stadion, attraktion, musikhus eller bibliotek
Boliger – f.eks. offentlige, højhus, private, etagebyggeri, alt til beboelse, almennyttige.
Brug for hjælp?
Spørgsmål til konkurrence kontakt:
Jørn Nielsen
tpg@tyndpladegruppen.dk
T: 66 13 08 88
Teknisk support kontakt:
Nordpaa
kontakt@nordpaa.dk
Bo: 26 29 56 54
Lars: 51 88 33 12
Vær opmærksom på, at upload af alle 6 billeder kan tage flere minutter. Vi anbefaler, at du har tålmodighed i processen.
Bemærk også, at hvert billede maksimalt må fylde 1 MB.
Erhverv | 2024
Kajen – Transformation med tyndplader som bærende element
Kajen Food Hall gentænker Fisketorvets madhjørne som en ny, attraktiv urban destination, der åbner sig mod byen og havnen. Fordelt over fire etager med 40 forskellige madboder udfolder stedet sig et rigt madunivers – fra gadekøkkensboder i stueetagen til finere restaurantoplevelser med forbindelse til den generøse tagterrasse med udsigt over Københavns Inderhavn. Kajens etager forenes af et design, der balancerer det rå og industrielle med det raffinerede og sanselige. Traditionelt set er mange shoppingcentre bygget “indefra og ud”, hvor alle brugerrettede funktioner er placeret centralt, mens teknik og administration ligger ud mod facaden – hvilket ofte resulterer i et lukket og mindre indbydende udtryk. Projekter som Kajen markerer derimod en ny tendens, hvor centre gøres mere tilgængelige for bedre at interagere med omgivelserne og imødekomme nutidens krav til dagslys. Som transformationsprojekt tager Kajen udgangspunkt i det bestående: De oprindelige betonkonstruktioner og dæk er bevaret, hvilket markant reducerer ressourceforbruget og forankrer projektet i en bæredygtig tankegang. De eksisterende rammer er sat i spil på ny gennem en transparent, delvist oplukkelig facade, der skaber åbenhed mod omgivelserne og inviterer byens liv helt ind. Kronen på værket er en offentligt tilgængelig tagterrasse med udsigt over havnen og Københavns skyline. Alt i alt fungerer projektet som det første skridt mod at genoplive shoppingcentret som en drivkraft for byliv og detailhandel i området. Indvendigt indgår tyndplader, rustet stål og sandblæste betonoverflader i et dynamisk samspil, hvor designkonceptet ”raw & refined” balancerer den rå, industrielle banegårdstemning med specialdesignet interiør og materialer af høj kvalitet. Således iscenesættes Kajen som en på én gang både varieret og sammenhængende rummelig oplevelse. Projektets kronjuvel er de tre buede rækværk omkring bygningens hulrum, hvor industrielt stål hæver sig over sin funktionelle rolle og bliver et dekorativt, skulpturelt element. Hver stang har sin egen unikke længde og karakter, og rækværkets kurver er udformet med over 15 forskellige radier, hvilket giver en glidende, organisk form, der binder etagerne visuelt sammen. Udviklingen af rækværket er resultatet af et tæt samarbejde med smedene, præget af utallige tests, mock-ups og justeringer – ned til hver eneste millimeter. Stålet fik lov at ruste naturligt i efterårsregnen, indtil den ønskede tone var opnået, og finishen blev forædlet med en lakeret, som tilfører dybde og varme til det industrielle udtryk. Den innovative idé om at skabe let rustne plader peger mod en ny, dekorativ anvendelse af tyndplader. Processen er blevet styret nøje for at opnå et ensartet, men varieret udtryk med spil i overfladen. Det er opnået ved at vande pladerne med en saltopløsning over flere uger, hvilket fremkalder rust, der binder sig til overfladen uden at kompromittere stålets egenskaber. Den alsidige anvendelse af tyndplader og de specialdesignede gelændere udnytter materialets potentiale som cirkulær ressource til fulde: Det kan genanvendes uden tab af kvalitet og er i dette tilfælde bearbejdet med en rustificering, der både fremhæver materialets karakter og skaber en behagelig atmosfære. Kajen er dermed mere end en madhal – det er et sted, hvor genbrug af konstruktioner, materialemæssig nytænkning og håndværksmæssig præcision smelter sammen til en oplevelse, der beriger både Fisketorvet og København. Et projekt, der viser, hvordan tyndplader kan skabe både volumen, identitet og bæredygtighed. På den bymæssige skala har Kajen sat en ny standard for byomdannelsesprojekter ved at skabe en moderne, robust og fleksibel struktur, der opfylder både miljømæssige og arkitektoniske målsætninger. Projektet blev udviklet for URW – en global aktør med mere end 50 shoppingcentre verden over. Kajen havde til formål at afprøve nye koncepter og danne grundlag for fremtidige centre med ambitionen om at opnå et internationalt format, der lever op til både europæiske og globale standarder for design og funktionalitet.
Arkitekt | SHL
Bygherre | URW
Ingeniør | Artelia
Entreprenør | Hoffmann / V- steel